Kære læser,

Undertegnede er en regulær, vaskeægte 100% selvlært amatør udi kunsten at webdesigne. Det betyder, på godt dansk, at det du ser her på siden ene og alene er resultatet af de anstrengelser jeg har gjort mig i forsøget på at lave noget som blot tilnærmelsesvis kunne hamle op med de myriader af veltilrettelagte, velfungerende og altid veloplagte sites du kan finde på nettet som alle har det til fælles, at de er blevet designet af unge, talentfulde webdesignere. Jeg er ikke bedre end det du ser. Sørgeligt men sandt. Tag bare linieafstanden... Aner ikke hvodden man ændrer på den. E-mail endelig, hvis du ved det. Men det rejser jo et, for mig, uundgåeligt spørgsmål: Er det så ulejligheden værd at besøge denne hjemmeside? Jeg blir dig svar skyldig, for i sagens natur er en hjemmeside, hvor der ikke rigtigt er hverken hjem eller side, jo pr. definition ikke en hjemmeside. Det er blot et ubetydeligt støvkorn i cyber-universet. At man så sidder derhjemme og kigger på den, side om side med sin nabo, gør ikke hverken fra og heller ikke til. Men i det øjeblik, at du er klikket ind på siden opstår et vederstyggeligt paradoks: Siden, som jeg ikke regnede med, at nogen ville besøge, får pludselig besøg alligevel. Den information som burde være tilgængelig er det ikke, og som sådan er hjemmesiden altså overflødig. Hvorfor i alverden så have den? Jeg ved det ikke. Måske for at vise, at selv folk der egentlig ikke har noget at vise frem, alligevel prøver ihærdigt. Eller mere filosofisk: Hvis et træ vælter og der ikke er nogen i nærheden, hvem fjerner det så? En gang dybdefilosofisk makværk at buse ud med, men ikke desto mindre kimen til den stadige undren som følger i kølvandet af indholdsløse sites som dette. Hvis ingen besøger den, hvad står der så på den? Eller: Hvis alle besøger den, hvad nyt er der så på den? Eller: Hvis nogen besøger den, hvad så med dem der ikke gør det? Og hvis du lige nu sidder og læser dette fordi du har søgt efter oplysninger om, hvor ofte man bør skifte bundmateriale i et hamsterbur så er du godtnok på vildspor. Måske skulle du udelukke ordet "hamster" fordi det netop indgår her på denne side, hvilket slet ikke var meningen. Men sket er sket, og jeg vil anbefale, at du skifter i hvert fald en gang om ugen. Se, her tog jeg faktisk et ansvar for mine egne gerninger. Noget jeg mener alt for mange danskere burde gøre meget oftere. Ikke mindst i forhold til hamstere, kaniner og andre gnavere som bestemt ikke altid bliver hørt i den offentlige debat. Retteligt burde jeg fylde noget mere indholdsrigt på siden, nu du er her. Men nu er det jo for sent. I stedet kan jeg forsøge at råde bod på den halsløse gerning ved at tage tyren ved hornene, tage fat om nældens rod, gå ind i løvens hule, eller sagt på godt dansk: Har man sagt A må man også sige gurk. Det kan ikke være rigtigt, at netop de allermest tålmodige sjæle, som allerede har læst hertil, er nødt til at gå herfra med så lidt. Hvad kan jeg så hente her? Hører jeg nogen spørge. Eller gør jeg? Okay, ret skal være ret. Jeg vil utroligt gerne diske op med andet og mere end en sludder for en sladder. Jeg vil gerne smide mit alenlange CV i hovedet på alle der nærmer sig. Heroiske beretninger om flere års medvirken i Cirkusrevyen, tilfældige indskudte sætninger om numrene til Nykøbing F. Revyen, en parentes om numrene i Hjørring Revyen og Kolding Revyen. Måske et par smileys til minde om timerne med Willys Kaffeklub. Anekdoterne fra de sjove dage i HK's Jubilæumsrevy, eller om de tidlige dage på Politikens bagside i "At tænke sig". Ork jo, der kunne sagtens hentes en masse fyld... Fra firserdagene som reporter på de fynske distriktsblade, om dengang jeg var Tuborg Avisens udsendte medarbejder på Midtfyns Festivalen, om de kommercielle indslag i form af annoncer, slogans og idévirksomhed som tekstforfatter, om manuskripterne til et par af GF Forsikrings reklamefilm og om oversættelsen af en engelsk, professionel dartspillers selvbiografi. Alt dette, og en bunke mere, kunne sættes flot op i fancy design med roterende knapper og små UFO'er i kødannelse på cyber-motorvejen. Men sandheden er, at den slags fine tiltag kræver en smule indsigt i internetverdenens muligheder og her er det jeg må melde godt ord igen. Jeg aner ikke, hvor jeg skal få det fra. Jeg savner, sådan lidt billedligt talt, den gode, gamle skrivemaskine som sagde "ding" når den havde fuldendt en linie. Det kunne jeg tage og føle på. Godt nok brugte jeg hele mit studielån på slettebånd, men er det ikke blot, dybest set, et udtryk for selvkritik? Det gamle hakkebræt symboliserede jo, som det stod der i al sin tilsværtede nærhed, det korte af det lange. What You see is what You get. Tryk på a og du får et a. Tryk på b og du får et b. Tryk på et par millioner taster i den rigtige rækkefølge og du får en Nobelpris. Sådan. Sådan var det og sådan skulle det være. Livet er ikke nogen dans på lagkager. Det sagde min mor altid og hun havde ret. Det var kronen over i'et eller prikken over værket der gjorde udslaget. At skrive er jo som at lave syltetøj. Først indsamler man sit materiale, så presser man det til det yderste og bagefter tilsætter man noget sødt der gør det fordøjeligt. Og skal jeg lige bryde igennem med tåbelige facts må det jo blive noget med, at får man det på tøjet er det svært at få af. Sludder, jeg ved det, men hva' pokker, vi er nået så langt i denne smøre at "Anything goes". Jeg vil naturligvis gerne takke mit pladeselskab, men har ikke noget, og jeg vil især gerne takke dig som har holdt ud så langt. Til dig skal der lyde en helt særlig tak fra hjertet med min mest dybfølte forsikring om, at så snart jeg føler mig i besiddelse af noget der er værd at skrive hjem om, vil det fluks dukke op på denne side. Indtil da forbliver jeg blot den simple tekstforfatter som, muligvis, lader sig ane i det foregående med ønsket om en til enhver tid fortsat god dag.

Kent Bovin

PS: Da du åbenbart stadig er her, gider du måske bruge et par minutter på min forbrugerundersøgelse? På forhånd tak, du skal blot svare på spørgsmålene på denne side: Survey