Filosofi

Først og fremmest tak fordi du også vil læse dette afsnit!

Personligt vil jeg mene, at de, der også har dette aspekt med, vil få mest glæde af sommerfuglefotografiet.

I dag, hvor teknikken er finjusteret, koncentrerer jeg mig mere om at finde en filosofisk indgang til billedet. Det kan lyde lidt højtragende, men når man har tilbragt mange timer i naturen får man overskud til at iagttage mere og mere. Dyrenes liv udspiller sig lige foran én, og man ser pludselig ting som fortæller om adfærd.

Hvor jeg i starten nærmest bare skød løs for at få et billede af selve sommerfuglen, vil jeg i dag meget hellere vise sommerfuglen som den lever, i dens miljø, og ikke bare lave postkort med sløret baggrund. ( Det var her telelinsen røg ud og den ekstreme vidvinkel kom ind...)

Hele sommerfuglens liv er knyttet til bestemte planter, bestemte levesteder, bestemte klimaforhold og til hele dens samliv med omgivelserne, fjenderne og naturens gang. Selve sommerfuglen som vi kender den, svirrende omkring blomsterne med smukt bestøvede vinger på en varm sommerdag, er for de fleste arters vedkommende det korteste stadie i dens liv. Vingerne tjener kun det formål at kunne komme omkring for at samle føde, parre sig og lægge æg, og alt dette foregår på højst en uges tid for de fleste arter.

Alt dette er umuligt at samle i ét billede, men jo mere man sætter sig ind i sommerfuglens liv, jo mere tænker man over, hvad det er man har i søgeren, og jo mere kan man variere sine billeder.

Et billede af en sommerfugl, der sidder på den nøgne jord, vil nok aldrig gøre sig som postkort, men i den ekstremt varme sommer i 1992 søgte flere arter, som ellers aldrig sidder på jorden, efter fugt overalt. Det indebar mange atypiske situationer det år, som fx. da jeg så 7 kålsommerfugle der sad og sugede på en rød mursten som var kørt ned i skovbunden. Murstenens struktur bevirkede, at den kunne trække fugt op som en svamp, og pludselig blev den redningen for de tørstige sommerfugle på det sted. Heraf lærte jeg, at jo bedre jeg iagttog, jo bedre billeder tog jeg.

Hvis du alligevel, her til sidst, går meget op i udstyr, så gør dig selv den tjeneste at tænke praktisk. Lad være med at helgardere dig og tro, at du skal kunne dække alt fra kongebryllupper til Golfkrige med det udstyr du render rundt med i en alt for tung taske. Analyser dine egne behov, find ud af, hvad du virkelig gerne vil fotografere og gå så efter det udstyr der egner sig til det. Du får mere glæde af ét specialobjektiv med noget lækkert glas end af 3 zoomobjektiver der rækker herfra og til månen.

Det udstyr jeg bruger i dag er minimalt, men dækkende. Ét kamerahus, en makrolinse og en vidvinkel. Den store pressefototaske er skiftet ud med en smart lille letvægts-én, så byrden er til at bære på de lange vandringer, og så er der ovenikøbet plads til sommerfuglefotografens vigtigste udstyr: Vand & madpakke...

Kent Bovin