Praktiske råd

Hvor finder man sommerfuglene?

Når man først har anskaffet det rigtige fotoudstyr, lært det at kende, og læst l20-30 bøger om sommerfugle, er det bare om at komme afsted. Okay, det med bøgerne er selvfølgelig valgfrit, men jo mere man ved om sommerfugle, jo bedre rustet er man til at lede de rigtige steder.

Alle skove har et rigt sommerfugleliv, og det samme har moser, heder, overdrev og villahaver. Det er kun et spørgsmål om at vælge det rigtige tidspunkt på året.

Skovene er gode hele året, men moser og villahaver er mest aktive fra midt på sommeren, hvor alting er sprunget ud.

Hvis man er interesseret i specielle arter må man naturligvis opsøge dem på deres levesteder, men hvis man bare gerne vil tage det som det kommer, så er de store skove et rigtigt godt sted at starte.

Det er på skovens lysninger, og langs skovvejene, det meste foregår. Hvor blomsterne vokser kan skovens sommerfugle fouragere, mødes og indlede deres ofte kaotiske parringsflyvninger.

Langs skovvejene kan man også møde mange arter, og især i eftersommeren er brombærkrat gode samlingssteder for mange insektarter.

Sommerfugle-spotting

Hvis jeg færdes et sted, hvor der tilsyneladende ikke er så godt gang i flyvningen, har jeg gjort det til en vane at nyde naturen fuldt ud alligevel. I stedet for at vade rundt og lede, kan man, ofte med stort held, stille sig et sted, hvor man normalt ville forvente aktivitet, og så bare vente. Lyt til fuglene, se dig omkring og betragt fx. et brombærkrat, eller en eng med blomster. Efter lidt tid vil man blive overrasket over, hvor megen aktivitet der rent faktisk er.

Nogle arter lever enkeltvis og optræder ikke i større tal på lokaliteten. Det gælder fx. rødlig perlemorsommerfugl, Boloria euphrosyne, hvor hannerne flakker omkring langs skovveje. Sådan en art kan pludselig dukke op på mælebøtterne, så især om foråret, hvor denne art flyver, gælder det om at holde øje med de relativt få planter sommerfuglene kan suge på.

At snige sig ind på dem

Sommerfuglene er ofte sky, især når de er færdige med at spise dagens grundlæggende måltider om formiddagen. Fx. den store iris er nærmest umulig at komme til, hvis den da ikke lige suger på jorden eller saft på en træstamme. Her kan de til gengæld være helt håndtamme.

Når du ser en sommerfugl du vil fotografere, så orienter dig med det samme om, hvor solen kommer fra. Den bedste måde at snige sig ind på sommerfuglene på, er, at undgå at kaste sin egen skygge på den. De fleste sommerfugle vil lette med det samme, hvis det sker, så bevæg dig hensigtsmæssigt i forhold til solen.

Undgå at træde for meget af vegetationen ned. Med lidt øvelse kan man sagtens sætte fødderne mellem de kraftige planter, og først og fremmest skåner du jo naturen på denne måde, men du undgår også at vælte en stor plante som så rammer en anden plante osv. så den plante sommerfuglen sidder på bliver rystet.

Desuden er det ikke særligt kønt at efterlade et nedtrampet buskads.

Skal man bedøve sommerfuglene?

Nej, det skal man ikke. Bedøvelse af sommerfuglene har mange prøvet, men de fleste arter opfører sig højst atypisk, når de er dopede. Første tegn der sladrer er sænkede følehorn, hvilket jeg i naturen kun har set hos medlemmer af blåfuglefamilien, og hovedsageligt hos æglæggende hunner.

Påklædning

Der lever andre dyr end sommerfugle i den danske natur. Godt nok ikke grizzly-bjørne, tigre eller farlige giftedderkopper, men andre dyr som, deres størrelse til trods, kan være farlige.

Den farligste er måske skovflåten som, måske netop på grund af sin ringe størrelse, nemt bliver overset.

De sidder i det yderste af vegetationen, på blade og stængler, og venter blot på, at et egnet værtsdyr skal gå forbi som den så kan springe på.

Et par gode, høje gummistøvler er den bedste beskyttelse mod flåter. Støvlerne er glatte og flåten kan ikke gribe fat i dem. Samtidig er de jo, i sagens natur, det mest praktiske i fugtig vegetation.

Gummistøvlerne er også en god beskyttelse imod hugorme som ofte soler sig i lyngen. På de små solåbne pletter i højmosen kan de også sagtens ligge, og man ser dem som regel først lige før man er ved at træde på dem. heldigvis er hugormen også sky, så den vil for det meste selv fortrække straks den ser en. En gang jeg skulle ind i en højmose sad jeg på førersædet i min bil, med døren åben, og ville skifte fra mine almindelige sko til gummistøvler. Netop som jeg havde taget skoene af og tog fat i støvlerne, kom en hugorm piskende ud mellem mine fødder! Den havde ligget i krattet, hvor jeg parkerede, og var altså kravlet under bilen, hen imod lyset. Jeg trak mine fødder til mig i et tempo som jeg ellers kun har set Laudrupperne beherske deres fødder, og jeg lærte, at man skal se sig for allerede fra man parkerer...

Jakker, bukser, og andet ydertøj skal være praktisk, åndbart og holdbart. Personligt foretrækker jeg langærmede skjorter fordi jeg er så træt af bremser, og andet kryb, som altid sidder og bider mig i armen, når jeg mindst venter det. Jeg er også en af dem der tiltrækker mange myg, så jeg undgår såvidt muligt at stå stille i skyggen, hvis det er vindstille. Et skyggefuldt sted med en let brise kan til gengæld være en hel befrielse, under en hedebølge...

Jeg har syet et par specielle bukser af 2 gamle par cowboybukser. Fra det ene par tog jeg ganske enkelt hele forsiden fra begge ben og syede dem på det andet par. herved fik jeg et par bukser med så kraftig forside, at jeg kan vade igennem tidsler uden at blive stukket.

Husk på, at det kraftige tøj også er varmt, så sørg for at have noget let skiftetøj i bilen til hjemturen.

Madpakke

Naturen giver virkelig appetit. Sørg for at medbringe rigeligt at drikke, og en madpakke, hvis turen varer mere end et par timer. Kaffe, kiks og den slags er også rart, men jo mere man skal slæbe, jo hårdere er det.

Kent Bovin