Skarphed

Under afsnittet "Indstilling af kameraet" har jeg udførligt skrevet om, hvorfor autofokus ikke er velegnet til sommerfuglefotografering.

Autofokus er nemlig et af tidens store, og meget overvurderede, emner: Hvor hurtig er den? Hvor præcis er den?

INTET kamera ved, hvad en sommerfugl er. Når kameraet stiller skarpt med AF foregår det ud fra matematisk definerede regler for, hvad skarphed er. Det foregår ved såkaldte fokuspunkter på matskiven, hvor nogle kameraer har flere end andre. Uanset mærke og prisklasse, skal fokuspunktet anbringes præcist, hvor du ønsker skarpheden, og det passer ikke altid helt med den ønskede komposition og placering af sommerfuglen i billedet.

Rammer man en anelse ved siden af med fokuspunktet, risikerer man, at objektivet pludselig bevæger sig til yderpunkterne fordi det ikke kan finde kontrast nok i det valgte fokuspunkt. Det betyder, at kostbar tid, måske med en sjælden sommerfugl, går tabt, og dit eget fokus bliver vendt imod kameraets funktion i stedet for imod sommerfuglen og billedet.

Hvordan styrer jeg skarpheden manuelt?

Det gør du ved at kigge i din søger og vænne dig til tanken om, at "What You see is what You get". Og på dansk - det du ser i søgeren, er det du får på billedet.

Skarphedsdybden er ikke noget at råbe hurra for i makroområdet, men det ved vi jo på forhånd. Når du så kigger i din søger må du huske på, at det du ser er ved objektivets største blændeåbning, altså den værdi som har lavest værdi på objektivet. Bruger du fx. en 100mm F: 2.8, vil det du ser i søgeren være lavest mulige skarphedsdybde.

Hvis du så bruger et højere blændetal, vil du altså vinde noget skarphedsdybde som, uanset blændetal, vil fordele sig således:

1/3 foran og 2/3 bagved det punkt du stiller skarpt på.

Det er den klassiske tommelfingerregel for skarphedsdybde, ikke bare for sommerfugle, men for al fotografi.

Et eksempel: Lad os sige du bruger et objektiv, en blænde og en afstand som giver dig 3 cm dybdeskarphed. Hvis du stiller skarpt på en lineal, set på langs, på 10cm, vil linealen altså blive skarp fra 9cm til 12cm.

Vinklen på sommerfuglen

Det er meget let at komme med teoretiske "du skal bare..."- anvisninger, men når man sidder midt i vegetationen, omgivet af tidsler, buske og træer, må man improvisere og tage, hvad der kommer.

Det er kun de færreste sommerfugle der kan sidde med vingerne vinkelret ud fra kroppen. Og kun, hvis det lykkes at stå vinkelret på sådan en sommerfugl, kan man gøre sig forhåbninger om at få hele dyret skarpt. I næsten alle andre situationer må man vælge det bedste kompromis.

Tålmodighed er i særdeleshed en dyd for den der gerne vil tage gode sommerfuglebilleder. Som regel vil en sommerfugl vende og dreje sig, når den suger på en blomst, så det er en god idé at bringe sine indstillinger i orden, lukkertid, blænde, etc. og så følge sommerfuglen i søgeren. Alt imens kan man sørge for at sidde på en måde så man slapper mest af i skulderne og får styr på vejrtrækningen. Det er nemlig, ligesom mange skytter fortæller, et spørgsmål om at få kroppen i ro så man ryster mindst muligt.

Med den lave dybdeskarphed vil alene dit åndedræt kunne flytte skarphedspunktet adskillige millimeter.

I praksis skal du stille skarpt på det punkt som er vigtigst for billedet. For det meste vil det være sommerfuglens hovede og krop. Man kan bedre leve med et skarpt billede, hvor det øverste af vingerne ulmer lidt end et billede med skarpe vinger og en uskarp krop. Erfaringsmæssigt har jeg også bemærket, at uskarpe følehorn irriterer mig lidt.

Jo større afstand der er fra det punkt på sommerfuglen der er nærmest kameraet, fx. en vingespids, og det punkt der er længst væk, jo vigtigere er det, at du vælger det rigtige sted at stille skarpt.

Husk! Jo længere brændvidde du bruger, jo mere nøjagtigt skal skarpheden ligge.

Hvis man kan tale om klassikere indenfor sommerfugle-vinkler, vil det være den oppefra, med udbredte vinger, og den lige fra siden, hvor undersiden ses tydeligt.

I begge tilfælde er det, alt afhængigt af arten, vigtigt at kende lidt til artens adfærd, for at kunne anbringe sig selv bedst muligt.

Når man begynder at blive kreativ får man også mere græs på knæene. Især billeder af sommerfugle på blomster, set nedefra, kræver naturligvis, at man kommer ned på knæ, men også de gode, gammeldags sportssøgere til kameraerne var smarte til denne vinkel.

Her er en række eksempler på vinkler og standpunkt:

Kent Bovin