DPI, PPI og skalering af billeder til web og print

 

DPI og PPI - Hvad er hvad og hvorfor?

Når du støder på forkortelsen "DPI" på internettet er det i 97% af alle tilfældene forkert, og det der egentlig menes er "PPI". Det er selvfølgelig noget af en påstand, men det er sikkert ikke så langt fra sandheden.

Heldigvis ved de fleste af os, hvad der menes, men det er kedeligt, at en så markant misforståelse er så vanskelig at rette. Den fejlagtige måde at bruge forkortelsen på, har stået på så længe, at det sikkert går ligesom med majonæse, rustbøf og bjørnetjenester: Det ender med at blive godkendt fordi det er lettere end at lære folk, hvad der er korrekt. Altså: Når bare vi er mange nok der ikke forstår betydningen, ændrer vi bare betydningen så den passer med vores opfattelse. Ak ja.


Men hvad er så korrekt?

Det afhænger helt af, hvad vi taler om. Hvis vi taler om digitale fotos, hedder det PPI. Hvis vi taler om udprint af fotos på papir, hedder det DPI.

DPI står for "Dots Per Inch (prikker pr. tomme)" og er kun noget printere bruger.

Printere arbejder i prikker, pletter, blækklatter eller hvad man vælger at kalde det. De arbejder altså ikke i faste, ensfarvede firkanter af den slags som billedet er opbygget af (pixels). Derfor måler man printerens evne til at printe detaljer i antallet af blækklatter som kan afsættes individuelt pr. tomme.

PPI står for "Pixels Per Inch (pixels pr. tomme)" og bruges om opløsningen i digitale billeder.

Når kameraet tager et billede omdannes motivet, via objektivet, til et billede bestående af det antal pixels som chip'en råder over. Her taler man endnu ikke om PPI, men om hvor mange pixels hele billedet består af, fx. megapixels.
Fullframe kameraet Nikon D3 har fx en sensor som har 4256 pixels på den lange led og 2832 pixels på den korte led. Ganger man de to tal får man det samlede antal pixels: 12052992 - populært kaldet 12,1 megapixels i tekniske beskrivelser.


Selve forkortelsen "DPI" støder vi faktisk kun sjældent på i vores billedbehandling, men PPI møder vi når billedet åbnes og der skal tages beslutninger om skalering, print og den slags. Arbejder man fx i RAW filformatet, vil man allerede i RAW-konverteren blive spurgt, hvilken opløsning man ønsker billedet åbnet i. Dette har ingen praktisk betydning for filens størrelse, det er udelukkende en praktisk foranstaltning til den senere vurdering fx til print. PPI kan altid ændres senere, i selve Photoshop, uden omkostninger, blot man husker IKKE at have flueben i "Resample Image".

 
Forneden i RAW konverteren ses de oplysninger man selv kan definere efter ønske. Ved at dobbeltklikke på selve linien...

 

 
...åbnes dialogboksen "Workflow Options", hvor man fx kan vælge at sætte sin PPI til 300 som standard.

 

DPI og PPI har ikke meget med hinanden at gøre. Mange printere kan printe væsentligt flere prikker pr. tomme end de 300 vi altid taler om som PPI, men forklaringen er simpel:
Man regner 300ppi som det optimale, når noget skal trykkes, for at opnå bedst mulig fotografisk kvalitet. Hvis man åbner et foto i Photoshop og sætter sin PPI til 300, uden at ændre filstørrelsen, vil man på cm målene kunne se, hvor stort billedet vil kunne trykkes uden problemer.

 

 
I dette eksempel vil billedet kunne printes i bedste fotografiske kvalitet i størrelsen 23,98 x 36,03 centimeter, som svarer til 2832 x 4256 pixels. Printer man dette foto ud på en printer, vil det altså få nøjagtigt de fysiske mål som er angivet i "Width" og "Height". Det er en ganske stor størrelse som altså er et stykke over fx A4, så det ville minimum kræve et stykke A3 papir.

 

 
Ændrer man nu PPI'en til 72, uden at sætte flueben i "Resample Image", vil man nu kunne se, at de fysiske mål på billedet ændrer sig til 99,91 x 150,14cm, med nøjagtigt samme antal pixels. Det er altså den størrelse det ville blive vist i, hvis man lagde det på en internetside som ikke automatisk skalerede billedet! Man ville altså skulle scrolle rundt i temmelig lang tid, før man havde været omkring hele billedet.

 

 
Hvis vi gerne ville beholde de oprindelige mål i cm, skal vi blot sætte flueben i "Resample Image", og så kan vi med det samme se, at de fysiske mål er uændrede i cm, men at filen er blevet væsentligt mindre som det ses øverst i feltet "Pixel dimension", hvor billedet nu kun består af 679 x 1021 pixels. Samtidig vises øverst i dialogboksen, hvor meget mindre filen vil blive ved denne skalering i Megabyte.

 

Print


Til print vil det som regel være de fysiske mål som er vigtige for en. Om opløsningen er 300ppi eller om den er 301ppi er for såvidt ligegyldigt, så lad os tage et eksempel:

Vi skal printe et foto ud som skal monteres i en ramme, hvor billedarelet er 20 x 30cm (lysmål).

 

 
Vi går nu ind i "Image Size" og indtaster de 30cm på den længste led, som i dette tilfælde er bredden ("Width"). Med det samme ser vi, at PPI'en stiger til 360,341 - og det er jo i grunden ikke så galt, som man siger. Eftersom det er mere end 300ppi, vil det blot gøre printet bedre og finere i opløsningen, under forudsætning af, at printeren har en høj opløsning. Under alle omstændigheder, vil det være at udnytte det originale foto bedst muligt.

 

Af pladshensyn kan man naturligvis vælge at benytte funktionen "Resample Image", så filerne kun lige nøjagtigt har den ønskede størrelse i 300ppi, som jo er rigeligt, men da dette så er en "resampling" vil det ofte være tilrådeligt at give en smule skarphed, USM, efterfølgende.

Fordelen ved at skalere sine fotos ned til formålet er egentlig blot, at der så kan være flere på en CD, eller andet medie, men i praksis giver det samme resultat at bruge alle de store originalfiler. Printeren smider bare den info ud som den alligevel ikke kan gengive i sin DPI, altså maxgrænsen for, hvor mange detaljer den kan lave. Her skal nævnes, at antallet af prikker IKKE kan sammenlignes med antallet af pixels, da prikkerne er fordelt på en anden måde.

I praksis er der en vis tolerance når vi taler print. Fx har storformatprintere som regel en god software som sammen med den naturligt længere betragtningsafstand giver flotte resultater.
Med filer omkring 10-12 MP vil du uden problemer kunne trykke / printe fotos ud i mere end A3 størrelse, og over det vil forringelsen kun blive af mindre betydning pga betragtningsafstanden.
Hvis man indtaster de fysiske mål der ønskes som output, fx 21x29,7 for et A4 print, vil Photoshop med det samme beregne, hvilken opløsning man opnår herved. Er det ikke under 240ppi, skal man være temmelig øvet for at kunne se forskellen.



Internet - Web - SKAL det være 72 ppi?


NEJ! En af de mest sejlivede myter omkring fotos på internettet er, at de SKAL have en opløsning på 72 PPI.

Det skal de IKKE!... Ikke nødvendigvis i hvert fald, men da mange fotos i dag bliver skaleret af "motoren" bag de hjemmesider de uploades til, kan der være specielle krav til uploads, og dem må man selvfølgelig hellere rette sig efter, for at få det bedste resultat.

Men princippet med web fotos er nogenlunde det samme som ved print, så længe vi taler om de fysiske mål i centimeter. Internettet er bare revnende ligeglad med, hvilken opløsning du har valgt, fordi det kører med en fast standard, hvor det selv fordeler dit fotos pixels i forhold til skærmens antal af pixels.

Du kan naturligvis få en idé om, hvor meget dine fotos fx fylder i bredden og højden, når andre ser dem på internettet, hvis du ser dem i 100% i 72ppi, men da skærme ikke er ens, er det i praksis ikke særlig brugbart. I princippet kan du ændre ppi'en til 72 først, og herefter ændre målene til det ønskede antal cm eller pixels og svare ja til en ny beregning (Resample Image). Men hvilken PPI man herefter vælger at lægge sit billede på nettet i, er altså lige meget. På skærmen vil billedets pixels altså blive fordelt efter skærmens pixels.

 

... Og hvis du ikke tror på det....!

...så prøv at downloade de tre fotos, A, B & C, herunder. Åben dem alle tre i Photoshop i 100% og gå så ind i "image size" og tjek hvilken opløsning de ligger i. Alle tre fotos er lagt direkte ind på denne side, uden korrektioner eller skaleringer af nogen art.

 

A

 

B

 

C

 

Som man vil kunne se, er opløsningen vildt forskellig på de tre, men eftersom målene på dem i pixels er det samme, vil de se ens ud på en skærm. Læg også mærke til, at de fylder nøjagtigt det samme i kb og består af lige mange pixels.

Hvis man derimod vælger at printe dem ud, er det en helt anden sag. I så fald vil de komme ud i de tre størrelser som vi kan aflæse i felterne bredde og højde ("Width" og "Height").

 

Hvordan skalerer man et foto til internettet?

Tja, det skændes de lærde jo jævnligt om, og det mest begavede jeg kan sige er, at den gamle talemåde: "Whatever works for You" er den mest diplomatiske.

Men men...

Det største problem ved skalering til internettet er, at kameraerne laver større og større filer, og så bliver problemet større og større, når Photoshop skal smide mere og mere væk. For det er nemlig lige nøjagtigt det der sker, når vi skalerer vores billeder.

Et eksempel:

Det originale foto, som er brugt til eksemplerne her i artiklen, består af 2832 x 4256 pixels. Det giver i alt: 12052992 pixels, hvilket i daglig kamera-tale kaldes for 12 Megapixels.

I eksemplerne er billedet skaleret ned til brug den størrelse jeg ønskede de skulle have her i artiklen, nemlig en bredde på 500 pixels. Herved blev de så 333 pixels i højden, men da de følges ad, vil det som regel være bredden der skal bestemmes til upload på diverse internetsites.

De nye mål er altså 333 x 500 pixels, hvilket giver: 166500 pixels.

Et hurtigt regnestykke fortæller os altså, at Photoshop i sin nedskalering af billedet, har smidt nøjagtigt: 11886492 pixels ud! (Det er altså elleve millioner ottehundredeseksogfirs tusinde og firehundredetooghalvfems pixels....)

Så det helt store spørgsmål for Photoshop vil altid være: Hvilke pixels skal jeg smide ud? Og det er netop her alle problemer med nedskalering til internettet begynder...


Skarphed og detaljer

Det handler nemlig om skarphed og detaljer. Photoshop er blot en regnemaskine. En rimelig tjekket en okay, men dog stadig en regnemaskine. Så bagved alle beregninger ligger en masse logaritmer, algoritmer og hvad den slags ellers hedder. Men det er dem der styrer, hvad der skal blive, og hvad der skal ud. At gå i dybden med det ville blive for nørdet (okay, jeg aner heller ikke, hvad der er hvad), så i stedet vil jeg forkorte det ned til, at der foretages en masse vurderinger af billedets sammensætning, og beslutningerne tages ud fra Adobe's eksperters vurderinger.


Så vi spørger igen: Hvordan skalerer man så bedst et foto til internettet?

Som sagt er der mange meninger om dette, men der er ingen tvivl om, at den bedste nedskalering bør foregå i flere forskellige trin, hvor der kompenseres med USM mellem hvert trin. Det er i hvert fald en effektiv måde at gøre det på, men der er helt sikkert mange teknikker som fungerer for dem der bruger dem. Her tænker jeg på forskellige trends med brug af USM, Smart sharpen eller fx "High Pass" filtret.

Lad mig nøjes med at vise forskellen på den lige vej og den jeg selv bruger som action.

 

 
 

Det øverste foto er nedskaleret nænsomt ad flere omgange som er lagt ind i en action.

Det nederste foto er nedskaleret på den simple måde, ved at gå ind i Image size, sætte flueben i "Resample image" og indtaste den ønskede bredde på 600pixels i feltet foroven, som vist her:

 

 

Det originale foto indeholder en del detaljer, og da skarphed i digitale fotos er et spørgsmål om simultan/nabo-effekt, er det også sådan USM virker. Så sammenligner man fx detaljerne på den orange handske, er der ingen tvivl om, at der overlever flest detaljer i den "nænsomme" metode af flere omgange. Uanset hvilken metode man vælger, er det dog yderst vigtigt at tilføre USM, i et eller andet omfang, hver gang man skalerer fotos. Det må siges til Photoshop's ros, at beregningerne bag skaleringen tilsyneladende bliver bedre og bedre for hver version, og i dag vil der ikke være den store forskel på de to fotos, hvis man gav den "nemme metode" en smule USM.

 

Kent Bovin, 2015

Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.